Ringsted by

Informationsmøde om anden etape af anlægsarbejdet i Nørregade

Snart begynder anden etape af anlægsarbejdet i Nørregade. Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning inviterer derfor interesserede borgere til et informationsmøde, hvor man kan stille spørgsmål til det kommende arbejde.

I forbindelse med renoveringen og klimasikringen af Nørregade inviterer Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning alle interesserede borgere i Ringsted til et orienteringsmøde om den næste etape af byggeriet. Entreprenøren Arkil vil også være til stede ved mødet.

Det foregår lørdag den 25. august kl. 10 – 12 ved entreprenørens skurvogn på byggepladsen. Her kan de fremmødte få svar på de spørgsmål, de måtte have om projektet, fx omlægning af trafik, levering af varer, handel og adgang for beboere.

Få mere information om projektet på Ringsted Kommunes hjemmeside www.ringsted.dk og Ringsteds Forsynings hjemmeside www.ringstedforsyning.dk.

Kommentarer