Ringsted by

Indsats mod social dumping

Onsdag formiddag og eftermiddag foretog udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi kontrol af forskellige typer virksomheder for at kontrollere eventuel udenlandsk arbejdskraft.

Ved kontrollerne deltog også Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

I Roskilde besøgte myndighederne et firma inden for autobranchen, men kontrolbesøget gav ikke anledning til at foretage sig yderligere. I Odsherred gav et besøg på en genbrugsvirksomhed heller ikke anledning til noget, hvilket også var tilfældet på en byggeplads i Kalundborg kommune og på to byggepladser i Ringsted. På de fem arbejdspladser kontrollerede myndighederne personer fra Tyrkiet (3), Grækenland (1), Bulgarien (3) og Litauen (3), hvis arbejdsmæssige forhold blev fundet i orden.

Myndighederne vil gennemføre tilsvarende kontroller i den kommende tid som et led i indsatsen mod eventuel ulovlig arbejdskraft og social dumping.

Kommentarer