Indsats mod social dumping
Udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi foretog i løbet af onsdagen kontrol af i alt fire arbejdspladser inden for auto- og byggebranchen.
Politiet fik ved kontrollerne assistance fra SKAT, Arbejdstilsynet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). I Roskilde blev to arbejdspladser inden hhv. auto- og byggebranchen kontrolleret, men der var ikke grundlag for politiet til indgriben over for de seks arbejdstagere, heraf enkelte fra udlandet, som politiet traf. I Ringsted by fik to byggepladser besøg af myndighederne, som kontrollerede i alt 20 ansatte.
Heller ikke her fandt politiet anledning til indgriben over for de trufne ansatte. Kontrollerne gennemføres af myndighederne med jævne mellemrum inden for forskellige brancher til kontrol af, hvorvidt f.eks. udenlandsk arbejdskraft har de fornødne tilladelser til at opholde sig og arbejde i Danmark.
Kommentarer