Ringsted by

Indbrudstyv på færde i udhus

Kl. 03.10 onsdag morgen fik politiet en anmeldelse om et igangværende indbrud i et udhus i  Kildemarken i Ringsted.

Der havde været en del indbrud i skure i området, så anmelderen blev mistænksom, da hun så en person, der gik og lyste med en lommelygte ved skuret.
Politiet kom frem til stedet og traf en 28-årig mand fra Ringsted, der også tidligere har været anholdt for indbrud i udhuse i samme område.

Han havde brudt skuret op, og havde været i gang med at flytte en del fiskegrej ud af skuret. Den 28-årige blev sigtet og afhørt til sagen. Beboerne fik deres fiskegrej tilbage, og den 28-årige kan forvente en samlet afgørelse for de sager, som politiet har sigtet ham for.

Kommentarer