Kværkeby

Hvide Løgne til forårsfest i Kværkeby

Kværkeby IF er igen klar til at byde velkommen til forårsfest 2018. Festen løber af stabelen den 3. marts klokken 18-02.

Det er ikke kun er en foreningsfest, men en fest, der samler mennesker fra hele Midtsjælland.

De seneste fire år, har der været udsolgt, og 2018 bliver ingen undtagelse, forudser idrætsforeningen.

I år kan Kværkeby IF som for to år siden præsentere Hvide Løgne, der optræder med sit 10 års jubilæumsshow.

Hvide Løgne serverer de bedste klassikere fra 1980érne og 90érne, med navne som Halberg/Larsen, Tøsedrengene, Dodo and the Dodos, Sneakers, Ray Dee Ohh, Anne Linne, Lis Sørensen, Rocazino, Sanne, News, One Two, Danser med Drenge, Danseorkestret, Dieters Lieder og mange flere.

DJ Stuckert sørger for musikken før og efter Hvide Løgnes besøg.

Festen foregår på Kværkeby Friskole. Køber man billetter inden den 1. februar klokken 24, er der penge at spare. Herefter stiger prisen.

Inkluderet i entréen er en lækker buffet leveret af Rønnede-købmanden.

Der vil som altid være en velassorteret bar, hvor man for rimelige priser kan købe øl, vin, vand og flere forskellige drinks.

Man skal dog bemærke, at alle deltagere skal have købt en gyldig billet.

Man kan læse mere på Kvaerkebyif.dk eller på facebook, under Kværkeby IF forårsfest.

Kommentarer