I de udsatte boligområder lever mange 0-6-årige børn i familier, der er præget af økonomisk fattigdom eller misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet. Boligsociale indsatser kan bygge bro mellem familierne og velfærdssystemet. Det viser en ny undersøgelse, som er udarbejdet for Landsbyggefonden.

Børn, som vokser op i Gellerupparken, Vollsmose, Urbanplanen eller andre udsatte boligområder, har ofte en udfordrende start på livet. En ny undersøgelse sætter nu tal på, hvordan hverdagen ser ud for de 0-6-årige børn i udsatte boligområder. Tallene viser, at hvert fjerde barn lever i økonomisk fattigdom – det svarer til knap 6.000 børn. På landsplan er det hvert 12. barn, der lever i økonomisk fattigdom.

Børnene i de udsatte boligområder har også ofte en hverdag fyldt med tunge sociale problemer som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet. Det gælder især børn fra etnisk danske familier. Hver femte af de danske småbørn har fædre, der har fået en dom for kriminalitet; det samme gælder kun for hvert tiende barn med ikke-vestlig baggrund. Og seks procent af de danske småbørn har fædre, der inden for de seneste fem år har været i stofmisbrugsbehandling. Det samme gælder kun for to procent af de ikke-vestlige småbørn.

Hver tredje ikke-vestlige barn lever i fattigdom
Den økonomiske situation er værst for småbørn i familier med ikke-vestlig baggrund. Her er det hvert tredje barn, der vokser op i økonomisk fattigdom, uanset om de bor i et udsat boligområde eller ej.

– De ikke-vestlige forældre har ofte lav uddannelse og står uden for arbejdsmarkedet. Desuden lever mange af dem på integrationsydelse. Det er nogle af forklaringerne på, hvorfor så mange af dem lever i fattigdom, siger chefanalytiker i VIVE Gunvor Christensen, der er en af hovedforfatterne på rapporten.

Boligsociale indsatser kan gøre en forskel
Tallene fremgår af en ny rapport, VIVE, Rambøll og Naboskaber har udarbejdet for Landsbyggefonden. Rapporten kortlægger de små børns familiebaggrund og evaluerer en række boligsociale indsatser, som fik penge fra Landsbyggefondens 2011-14-midler. I alt blev der uddelt 880 millioner kroner til boligsociale indsatser.

Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt samarbejdspartnere samt interviews med bl.a. projektledere, medarbejdere og beboere. Og de mange aktører vurderer, at boligsociale indsatser som for forældreaktiviteter, mødregrupper og netværksmøder kan gøre en forskel for de små børn og deres familier.

– Der er en klar vurdering af, at indsatserne styrker de små børns sociale kompetencer og forældrenes evne til at udfylde rollen som forælder. Samtidig kan indsatserne hjælpe forældrene med at finde ud af hvilke andre tilbud, der findes til dem og deres familier, så de kan få støtte til at komme videre i deres liv, siger Gunvor Christensen.

De boligsociale indsatser kan også bidrage til et øget tværfagligt samarbejde mellem for eksempel daginstitutioner, sundhedsplejerskerer og socialrådgivere. Dermed kan man bringe forskellige fagligheder og metoder i spil i arbejdet med de små børn og deres forældre.
Fakta om rapporten:

Rapporten beskriver, hvordan boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 2011-14-midler kan bidrage til at øge børns trivsel og forbedre forældres kompetencer.
2011-14-midlerne er en udmøntning af Boligaftalen fra 2010, der blev indgået af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. I alt blev der uddelt 880 mio. kr. til boligsociale indsatser.
Der er givet midler til 89 helhedsplaner fordelt på 395 almene boligafdelinger, der er spredt over hele landet.
I gennemsnit er der bevilliget 9,6 millioner kr. til en helhedsplan og det svarer til ca. 1000 kr. pr beboer i fire år.
Rapporten, som er udarbejdet af VIVE, Rambøll og Naboskaber, er baseret på:
Registerdata, der beskriver karakteristika ved 0-6-årige børn og deres forældre, der bor i boligområder med en helhedsplan og i hele befolkningen.
Spørgeskemaer til 125 centrale aktører, der arbejder med småbørnsområdet og det boligsociale område
45 interviews med udvalgte boligsociale projektledere og medarbejdere, samarbejdspartnere og beboere, der deltager i boligsociale aktiviteter med fokus på forældrekompetencer og børns trivsel.
Økonomisk fattigdom er i denne undersøgelse defineret som en ækvivaleret disponibel indkomst, der er under 50 pct. af medianindkomsten.

Læs rapporten her.