Hvem har stjålet Nissekraften?
Kom og se børneteater på Ringsted Bibliotek. Børneteatret Honningbanden opfører fredag den 8. december 15:30 til 16:30 ”Hvem har stjålet Nissekraften”. For børn fra tre til ni år og deres forældre.
Nissen med det mærkelige navn, som de andre nisser griner af, mister det allervigtigste og pludselig er julens trylleri borte.
Hvem har dog gjort sig til tyv og hvorfor? Svarene får du i en vidunderlig teaterfortælling om jul, venskab og kærlighed.
Det århusianske børneteater Honningbanden præsenterer en følsom, spændende, sjov og varm juleforestilling. Regn trygt med, at julens magi breder sig til både børn og voksne. Mon ikke det endnu engang lykkes at redde juleglæden?
Kommentarer