Højhastighedsbanen starter måske med kun et enkelt tog i timen
Den nye højhastighedsjernbanen mellem København og Ringsted kan ende med kun at åbne med et tog i timen. Det melder Banedanmark nu ud. Det skriver Nordvestnyt.
Udmeldingen kommer, efter Banedanmark kan konstatere, at opsætningen af et nyt, moderne signalsystem med stor sandsynlighed ikke bliver klar til banens åbning. Banedanmark er derfor nødt til i stedet at gå med en Plan B, hvor man opsætter et midlertidigt, ældre signalsystem, indtil det nye system er klar til brug.
– Det man kan sige, vi gør nu, er, at vi tegner en forsikring på, at banen kan åbne til den aftalte tid. Vi begynder at igangsætte vores Plan B sideløbende med, at vi arbejder videre med få det nye signalsystem til at fungere på den nye bane, siger Jan Schneider-Tilli, direktør i Banedanmarks signalprogram.
Ifølge direktøren vil det først være muligt at køre med flere tog efter tre til seks måneder, hvis det bliver nødvendigt at tage Plan B i brug.
Kommentarer