Ringsted by

Hjulnøglevoldsmand fængslet frem til 13. juli

Den 43-årige mand, der mandag overfaldt en betjent med en hjulnøgle i forbindelse med tvangsfjernelsen af sit barn, er ved et grundlovsforhør blevet fængslet frem til den 13. juli.

Situationen udviklede sig dramatisk på Ringsted Rådhus i forbindelse med tvangsfjernelsen. Efter mødet om sagen forlod den 43-årige lokalet og smadrede på vejen ud en rude i døren. Da politiet ville standse ham, gik manden til modangreb med en medbragt hjulnøgle, og den ene betjent fik tildelt en række slag i hovedet og på kroppen.

Manden blev hurtigt pacificeret med peberspray og herefter anholdt

Politiets jurister skal nu tage stilling til, hvad den 43-årige skal tiltales for.

Kommentarer