Ringsted by

Hjertestarter opsat ved Røde Kors-butikken

til venstre butiksleder Susanne Würtz og til højre butiksfrivillig Annie Dyna, der viser hjertestarteren frem.

Røde Kors har opsat en hjertestarter uden for genbrugsbutikken i ”Bananen”. GPS-adressen er Søgade 30, som er den åbne passage mellem Røde Kors butikken og Ninnas Kjoler i Ringstedgårdens bygning – populært kaldet ”Bananen”.

Det er selve Røde Kors´ mission at redde liv, så en hjertestarter har stået højt på ønskesedlen længe. Nu er den sat op, og ca. 25 frivillige med tilknytning til butikken har deltaget i et kursus i, hvordan den bruges.

Hjertestarteren er tilmeldt TrygFondens hjertestarterregistrering og kan søges på mobilen ved hjælp af app’en ”Hjertestart”. Den er en såkaldt 24/7 hjertestarter, der er tilgængelig alle døgnets timer, fordi den er anbragt frit tilgængeligt.

Røde Kors håber naturligvis ikke, der bliver brug for hjertestarteren, men er trygge ved og har det godt med, at den er der.

Kommentarer