Ringsted by

Henrik Thomsen spidskandidat for Liberal Alliance

Liberal Alliance i Ringsted Kommune har nu opstillingslisten klar til det kommende kommunalvalg den 21. november.

Spidskandidat bliver Henrik Thomsen. I alt opstiller partiet seks kandidater, der bl.a. går til valg på at sænke kommuneskatten, afbureaukratisere kommunen og styrke Borgerservice.

Partiet ønsker at gøre Ringsted kommune til landets mest attraktive kommune at bo i. Det betyder blandt andet, at man vil arbejde for at sætte kommuneskatten, der er landets 6. højeste, ned til maksimalt 20 procent og samtidig ønsker man, at åbningstiderne i Borgerservice skal udvides, samt at egenbetalingen til daginstitutioner skal sænkes.

Nummer 2 på listen er Henrik Ribjerg, nummer 3 er Birthe Mogensen, nummer 4 er Anders Jens Petersen, nummer 5 er Merete Ejlekær, mens 6. pladsen indtages af Hans Henrik Bang.

Kommentarer