Ringsted by

Henrik Hvidesten atter Venstres borgmesterkandidat

Venstre i Ringsted har i dag afleveret sin kandidatliste til valgsekretariatet i Ringsted Kommune, og har hermed officielt indledt den lokale valgkamp. Spidskandidat er som ventet borgmester Henrik Hvidesten

Nuværende byrådsmedlem Rikke Hedegaard Olsen har som den eneste fra byrådsgruppen valg at tage en pause fra byrådets arbejde i næste periode, hvilket Venstre er kede af, men har fuld forståelse for.

– Det er vi kede af i Venstre, men vi har fuld forståelse for Rikke Hedegaards beslutning, siger den lokale partiformand Lars Gormsen.

Til gengæld har listen fået tilgang af hotelejer Jane Strange Nielsen, Sørup, og Sune Harrild, Sneslev.

Venstre går til valg på tre centrale pejlemærker:

  • Fortsætte det brede samarbejde med Byrådets øvrige partier med udgangspunkt i en fortsat robust og ansvarlig økonomisk politik til gavn for kommunens borgere.
  • Vælgermæssig opbakning til, at borgmester Henrik Hvidesten kan fortsætte det det gode og solide arbejde som borgmester, hvor ikke mindst hans gode ledelse er garant for det gode samarbejdsklima og de gode resultater i Byrådet  som har præget arbejdet i denne byrådsperiode.
  • Fortsat vækst og udvikling i hele kommunen for både borgere i land og by samt fortsat gode rammebetingelser for det lokale erhvervsliv her midt i mulighederne.

Venstre opstiller et stærkt og kompetent kandidathold, der repræsenterer variationen i befolkningen på bedste måde og er opstillet i følgende rækkefølge på opstillingslisten:

Borgmesterkandidat: Borgmester Henrik Hvidesten, 39 år, bosat i Ringsted
Nr. 2: Klaus Hansen, 57 år, Vigersted, gårdejer og byrådsmedlem
Nr. 3: Johny Brown Lundberg Dahlgaard, 41 år, Teamchef Danske Bank og byrådsmedlem, bosiddende i Benløse
Nr. 4: Line Lynnerup, 38 år, Ringsted, Caféejer Cafe Roasted og byrådsmedlem
Nr. 5: Dennis Emanuel Simonsen, 28 år, Nyopstillet, Bosat i Ringsted og Smed
Nr. 5: Timo Jensen, 50 år, Ringsted, Officer
Nr. 7: Mazlum Øz, 52 år, Nyopstillet, Bosat i Ringsted og Socialformidler i Holbæk Kommune
Nr. 8: Per Roos, 69 år, Ringsted, Pensionist og Byrådsmedlem
Nr. 9: Tina Dunker Sterup, 45 år, Nyopstillet, Bosat i Benløse og pædagog
Nr. 10: Jane Strange, 64 år, Hotelejer og administerende direktør Sørup Herregaard samt Regionsrådsmedlem.
Nr. 11: Sune Harild, 42 år, Nyopstillet, Bosat i Sneslev, adjunkt og underviser på Teknisk Gymnasium  i Nykøbing og medlem af menighedsrådet i Sneslev.

Timo Jensen er Venstre i Ringsteds kandidat til Regionsrådet, hvor han også har repræsenteret Venstre i Ringsted tidligere.

Kommentarer