Hair By MBS ekspanderer i Slagelse
Marlene Bundgaard Sørensen, der driver Hair By MBS i Sct.Hans Gade i Ringsted, er i i fuld gang med at etablere en ny salon i Slagelse.
– Det har hele tiden været en drøm at starte en kæde. Jeg gør det fordi det er sjovt og fordi jeg brænder for det, fortæller Marlene Bundgaard Sørensen til sn.dk
Hun afsluttede i 2012 sin 4-årige frisøruddanelse på Københavns frisørskole med medalje for veludført arbejde. Efterfølgende har hun blandt andet arbejdet som frisør i Australien, inden hun vendte tilbage til Danmark og startede op som selvstændig i 2013.
Hun er gået sammen med sin søster, Christina Bundgaard Sørensen, som bliver medejer af salonen i Slagelse.
Christina Bundgaard Sørensen er uddannet revisor og har arbejdet i Ringsted, men nu skal hun stå for det administrative arbejde for Hair By MBS.
– Så kan jeg svinge saksen, fortæller Marlene Bundgaard Sørensen, og det vil hun fortsat gøre i salonen i Ringsted.
Hair By MBS kører videre i Ringsted som hidtil.
Kommentarer