Grov vold mod 35-årig
Mandag morgen kl. 05.16 fik politiet en anmeldelse om, at en 35-årig mand fra Store-Fuglede kort forinden var blevet overfaldet mens han var ved at klargøre sin lastbil til dagens arbejde på Ålbækvej i Jystrup.
Den 35-årige var ved at kravle op i førerhuset, da han blev slået over ryggen med et jernrør. Den forurettede forsøgte at værge for sig, og kravlede videre ind i lastbilens kabine. Gerningsmanden fulgte efter og fortsatte sit angreb, indtil han pludselig stoppede og flygtede fra stedet.
Forurettede beskrev manden som: 190 cm, Kropsbygning: Kraftig, Yderligere kendetegn: Ølmave og brede skuldre, Iført: sort tøj med sort hue og handsker. Bevæbning: jernrør.
Politiet efterforsker nu sagen for at finde frem til, hvem der står bag det grove overfald.
Politiet vil gerne høre fra vidner, der har set en person med det beskrevne signalement omkring Ålbækvejen i Jystrup Midtsj tidligt mandag morgen, eller fra borgere der i øvrigt har oplysninger i sagen. Kontakt politiet på tlf. 114.
Kommentarer