Ringsted by

Fund af død person

Kl. 07.39 fredag fandt en politimand uden for tjenesten en bil på Østre Ringvej i Ringsted, hvori sad en død person.

Omstændigheder ved fundet gjorde, at sagen blev efterforsket meget grundigt. Politiet har sammen med retsmedicinere og kriminalteknikere undersøgt forholdet nærmere i løbet af dagen, og den foreløbige konklusion er, at der ikke foreligger et kriminelt forhold.

Den afdøde, der er en 44-årig mand fra Holbæks vestlige opland, var i forvejen søgt af sin familie, da han ikke som forventet mødte på arbejde torsdag morgen.

Dødsårsagen er i øjeblikket ukendt. Den afdøde vil blive obduceret mandag, hvor dødsårsagen forventes at blive klarlagt.

Den afdødes familie er underrettet om dødsfaldet.

Politiet kan ikke bidrage med flere oplysninger om sagen i øjeblikket, idet vi afventer de retsmedicinske undersøgelser

Kommentarer