23 fredede fortidsminder, som ligger spredt ud over hele kommunen, har fået frisket “udseendet” op, ved at vegetationen omkring dem er blevet reduceret.

– Det er noget, vi har gjort i mange år. Når vi fjerner buskadset, har det to formål: Vi gør fortidsminderne synlige i landskabet, og vi forbedrer betingelserne for de små planter i naturen, siger Berit Horskjær Bojsen, der er faglig leder af Natur og Land i Ringsted Kommune, til sn.dk

Årligt bruges der 100-200.000 kroner på pleje af fortidsminder, så de bliver beskyttet med yderligere nedbrydning. Interessen for historie er stigende i disse år. Når fortidsminderne nyder kommunens beskyttelse, skyldes det ønsket om at øge respekten, forståelsen og interessen for dem, fordi gravhøje og stendysser er en del af vores kulturarv. Men historien skal selvfølgelig også formidles.

– En stor del af fortidsminderne i kommunen er tilgængelige. Mange steder har vi sat skilte op, så historien bliver fortalt. Nogle af dem er der også pjecer om, siger Berit Horskjær Bojsen.

Interessen for fortidens levn er ikke et nymodens påfund. I 1807 begyndte den systematiske registrering af fredede fortidsminder i Danmark, men mange blev fjernet i 1900-tallets begyndelse. Det blev der sat en stopper for i 1937, hvor den første lov om fredede fortidsminder blev underskrevet. Det fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Udstyret med le, motorsav og kratrydder har biolog Jon Feilberg og anlægsgartner Niels Pedersen renset ud i vegetationen rundt om og på gravhøje og stendysser i Ringsted Kommune.

Nok har deres arbejde betydning for folk med kulturhistorisk interesse, men der er en anden og ligeså vigtig gevinst.

– Som biolog har jeg særlig fokus på dyr og planter. Hvis vi skal hjælpe halvsjældne planter på vej, må vi beskære i bevoksningen, siger Jon Feilberg.