Forslag om fyring af plejehjemsledere
Økonomiudvalget skal på sit møde tirsdag behandle et forslag om at afskedige tre ledere på kommunens tre plejecentre. Ifølge forslaget skal lederne erstattes en centerleder, der støttes af tre “assisterende ledere” – en på hvert plejehjem. Gennemføres forslaget, vil der kunne spares en million kroner om året.
De assisterende ledere skal være ansvarlige for beboere og personale. Det anføres i forslaget, at fyringerne af de tre ledere ikke vil få praktiske konsekvenser for borgerne Faktisk forventes det endda, at niveauet på centrene højnes.
Forslaget har været behandlet i Ældre- og Genoptræningsudvalget, hvor det blev støttet af bl.a. Venstre og DF. Socialdemokraterne er dog stærkt imod fyringsplanerne.
Kommentarer