Ringsted by

Fornemt besøg hos Ringsted Muay Thay

Ringsted Muay Thay, der er en lokal klub for kampsport og konditionstræning, har haft fornemt besøg.

I forbindelse med den store sejr., som Ringsted MUAY THAI har opnået til KING OF THE RING stævnet den 2.december, besøgte den marokkansk ambassadør Khadija Rouissi i weekenden Ringsted MUAY THAI for at ønske personligt tillykke til alle dem, som deltog i kampen.

Det fleste medlemmer af Ringsted MUAY THAI er oprindeligt fra Sydmarokko, og også de fleste marokkanske immigranter i Ringsted stammer fra Sydmarokko. Sydmarokko er kendt for det smukke Sahara og gæstfrie mennesker. MUAY THAIS medlemmer tog derfor imod den marokkanske ambassadør med dadler og mælk samt en masse marokkanske lækkerier.

Den marokkanske ambassadør var glad og imponeret over det flotte resultat, som Ringsted MUAY THAI har opnået over en kort periode. Mohammed Oublaid, klubbens stifter og formand, sagde:

– Starten har været hård, men der har altid været gode folk omkring mig, som har støttet mig og tror på min vision, som i dag er blevet til en succes. Jeg ville aldrig have kunnet opnå det, jeg har opnået, hvis der ikke har været så mange gode mennesker omkring mig.

Blandt deltagerne var Hakima Lasham Lakhrissi, generalsekretær for foreningen Marokkos Venner i Danmark, som sagde:

– Jeg tager hatten af for Mohammed Oubelaids initiativ. Hans klub har gjort en kæmpe indsats for at få unge på det rette spor og få noget, de kan leve op til. Jeg håber derfor, at den marokkanske ambassade støtter de unge og klubben, da de virkelig har brug for al den hjælp, de kan få, for at opnå mere succes og for at få endnu flere unge på det rette spor.

Den marokkanske ambassadør oplyste, at hun vil arbejde for at gøre sit bedste for at hjælpe klubben med at etablere samarbejdet med ministeriet for unge og sport i Marokko med henblik på at organisere udvekslingsture og organisere kampe imod andre klubber i Marokko.

Deltagerne var overrasket over ambassadørens besøg og på samme tid glade for den opmærksomhed, de har fået af den marokkanske diplomat, som for først gang i historien har været på besøg i deres by.

Kommentarer