Ringsted by

Foredrag sætter fokus på Ringsted Torv

Torsdag den 30. november klokken 14-16 sætter Ringsted Museum & Arkiv spot på et brandvarmt emne: Ringsted Torv. Det vil bl.a. blive afsløret, hvornår Torvet sidst blev renoveret.

.

Hvor mange gange er Torvet egentlig lavet om? Nanna Thorup, projektchef i Ringsted Kommune, fortæller om Ringsted Torv gennem tiderne.

Hvordan har det set ud – og hvilke anstrengelser er der gjort for at skabe et spændende Torv?

Se materiale fra arkitektkonkurrencerne og hør om, hvordan man har brugt Torvet helt frem til i dag. Nanna Thorup gennemgår den nyeste plan for Torvet og tager en snak om, hvordan forventningerne til det nye Torv er.

Foredragsrækken byder traditionen tro på møder med Ringstedere med en historie at fortælle.

– Nanna Thorups beretning om Torvet er højaktuel på grund af alle de gener, ombygningen medfører – og alle de holdninger der er til projektet, siger leder af Ringsted Museum & Arkiv Anette Månsson. – Vi regner med, at det bliver en spændende eftermiddag med mange gode spørgsmål.

Kommentarer