Forbedret skiltning på Torvet i Ringsted
Ringsted Kommune lover nu, at man vil forbedre skiltningen omkring byggepladsen på Torvet i Ringsted. Kommunen har bedt den ansvarlige entreprenør om snarest mulig at opsætte supplerende skiltning.
Den forbedrede skiltning sker på foranledning af en henvendelse for Ringsted Citys medlemmer, som gennem deres advokat, Steffen Nielsen, havde klaget over, at manglende skiltning på stedet resulterede i, at mange ikke var opmærksomme på, at der er passage for gående til Sct. Hansgade fra Søgade rundt omkring »Synoptik-hjørnet«, ligesom der er passage fra Torvet til Sct. Hansgade, nemlig rundt om det hjørne, der tidligere husede Zjoos.
Arbejdet på Torvet vil foregå frem til november 2017. I den forbindelse vil Sct. Hansgade i efteråret 2017 blive gravet op for at etablere nye forsyningsledninger og nye parkeringspladser.
Kommentarer