Ringsted by

Flot indvielse af FGU

Borgmester Henrik Hvidesten stod for indvielsestalen, da FGU Midt- og Østsjælland den 14. november afholdt officiel indvielse af FGU-skolen, der er flyttet fra Haraldsted til Campus Ringsted.

I sin tale gav han bl.a. eleverne nogle ord med på vejen:

Alle har en drøm! Alle har noget, de er gode til! Men ingen af os bliver gode til noget uden at øve os og lære først. FGU-skolen er netop en øvebane, hvor vi har samlet de fag, som vi ved, der er brug for i fremtiden. Det, I elever lærer her, det lærer I for livet, og jeg er overbevist om at alle, der har stået sammen om at få etableret denne skole, fortsat vil knokle på for at sikre, at I elever får den allerbedste start på jeres fremtid netop her.

Vi byder FGU-skolen velkommen til Campus Ringsted, der nu er blevet en uddannelsesinstitution rigere.

Kommentarer