Flere glatføreuheld
En 39-årig mand fra Polen med bopæl i Ringsted kørte torsdag kl. 14.44 galt på grund af at vejen var glat.
Bilen skred ud og ramte kantstenen, så bilen ændrede kurs over i de modkørendes vejbane, hvor han ramte en modkørende bil, der blev ført af en 40-årig mand fra Herlufgmagle. Ingen personer kom til skade.
Politiet fik fredag morgen kl. 06.01 et alarmopkald om et eneuheld på Haslevvej i Ringsted. Uheldet var formentlig på grund af glat føre, hvor en bil var kørt af vejen og et godt stykke ned i en grøft. Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor den forulykkede bil holdt i en dyb, mudret grøft, der var svær at komme ned til.
Politiet havde fået meldinger om, at føreren kunne være kommet alvorlig til skade, så der blev bestilt en helikopter til stedet. Manden blev undersøgt på stedet, og det viste sig, at føreren lider af epilepsi, men at han var uskadt i forbindelse med uheldet. Der var ikke andre personer i bilen. Efter ca. ½ time var vejen igen fri, så trafikken igen kunne glide.
Kommentarer