Skjoldnæsholm

Fiskelivet i Skjoldenæsholm Gårdsø

En 6. klasse fra Søholmskolen hjælper Ringsted Kommune med at undersøge fiskelivet i Skjoldenæsholm Gårdsø.
Skjoldenæsholm Gårdsø er én af 24 søer på landsplan, der er udpeget af Miljøstyrelsen til at blive forundersøgt som en del af den statslige vandområdeplan 2015-21. Undersøgelsen af Skjoldenæsholm Gårdsø bliver lavet for at undersøge, hvad der skal til for, at forbedre søens tilstand.

En skoleklasse vil i samarbejde med Ringsted Kommunes konsulenter pille fisk ud af biologiske oversigtsgarn, der har stået i søen natten over. Derudover skal fiskene artsbestemmes, måles og vejes. En biolog fra Ringsted Kommune vil også være til stede.

Om forundersøgelsen i Skjoldenæsholm Gårdsø

Fiskeundersøgelsen den 29. august er en af flere delopgaver i forundersøgelsen af Skjoldenæsholm Gårdsø. Resultatet af fiskeundersøgelsen skal give et billede af sammensætningen af fisk i søen.

Sammen med de øvrige undersøgelser i søen, hvor der f.eks. ses på søens bundforhold, plantesammensætning og fosforbelastning, kan fiskeundersøgelsen bidrage til om biomanipulation, dvs. opfiskning af visse fiskearter, vil være en metode, der kan bidrage til at opnå en god vandkvalitet i søen.

Læs mere om den statslige vandområdeplan 2015-21 på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Kommentarer