Nord for Ringsted forsøger fire landsbysamfund sammen at komme med på en bølge.

Bølgen skvulper i modfase til den flodbølgelignende udvikling, som stort set alle industrialiserede lande oplever: vandring mod de større byer med afvikling af mindre lokalsamfund til følge.

Fjellebro-Kværkeby, Jystrup-Valsølille, Haraldsted-Allindemagle og Vigersted er navnene på fire områder nord for Ringsted, der tilsammen udgør en af 29 klynger på landsplan, hvor ildsjæle er gået sammen for at dæmme op for den udvikling – og gerne vende den. Foreløbig går den under navnene Ringsted Nord eller Klynge Nord.

Med konceptet Landsbyklynger har DGI, Realdania og Lokale og Anlægsfonden nemlig sat gang i vandene. Her får landsbyer hjælp til at gå sammen med deres naboer om at udvikle området og deres indbyrdes samarbejde.

Over det næste halvandet år skal behoverne i Klynge Nord forsøge at nytænke, hvad det vil sige at være borger i deres område – og hvad deres område i det hele taget er. Altinget har fået lov at følge processen for at beskrive, hvordan det forløber, og hvilke bump de lokale møder på vejen mod en genrejsning af deres samfund.

Processen startede for alvor søndag aften med et stormøde på Vigersted Skole, hvor alle områdernes borgere var inviteret. Som i så mange andre landsbysamfund er skolen et samlingspunkt og et af de mødesteder, som skal kortlægges, når klyngearbejdet skrider frem.

80 nysgerrige borgere i alle – men fortrinsvis de højere – aldre havde fundet hver deres plastik-klapstol på skolens gule murstensgang for at få svar på nogle af de spørgsmål, som du, kære læser, måske også sidder med.

Borgernes projekt

For hvad er i grunden en landsbyklynge? Og hvad skal den kunne?

Det stringente svar er, at det er et projekt, hvor kommunen på vegne af en gruppe landsbyer har indsendt og fået godkendt en ansøgning af parterne bag projektet.

For selvom det er repræsentanter for de fire områders lokalråd, der er initiativtagere til Ringsted Nord-samarbejdet, skal det nemlig være kommunen, der står som officiel ansøger. Den rolle har Frank Nielsen, som er kontaktperson fra kommunen.

Godkendelsen kom sidste år, og arbejdet har formelt været i gang siden oktober. Som noget af det første vælger klyngen en proceskonsulent, som så bliver ansat gennem DGI. I Ringsted Nord er valget faldet på Louise Glerup Aner. Hun skal sammen med styregruppen planlægge det arbejde, som klyngen skal igennem over de 18 måneder, projektet varer.

Et mere flyvsk svar kunne lyde, at en landsbyklynge er, hvad man gør den til. Eller rettere, hvad borgerne gør den til. Fra alle sider lyder det nemlig, at det er gennem lokalt engagement og frivilligt samarbejde, at klyngen kan opnå resultater.

Hør bare direktøren for Lokale og Anlægsfonden, Esben Danielsen, der ved et tilfælde af de mere usædvanlige selv har gået op Vigersted Skole som barn, siger:

– Det er vigtigt, at det ikke er kommunen, der har idéerne. Det er jer som borgere, der skal på banen med jeres engagement og idéer, siger han til deltagerne ved mødet på Vigersted Skole søndag.

Hans pointe bliver understreget af, at Frank Nielsen, kontaktpersonen i kommunens Teknik- & Miljøforvaltning, har fået bevilget otte timer om måneden til projektet.

Tilrettelagt proces

De 18 måneder er inddelt i fem faser med tilpas åbne overskrifter til, at der ikke på forhånd er lagt bånd på, hvad succeskriterierne skal være. Ringsted Nord er således nu i slutningen af den første fase, ’Opstart og planlægning’.

Det er derfor endnu for tidligt at sige, hvad der skal komme ud af samarbejdet i det midtsjællandske. Men den overordnede vision er på plads – her præsenteret af Finn Andersen, formand for Fjellebro-Kværkeby Borgerforening, et af de fire lokalråd:

– Vi arbejder for, at vores fire lokalsamfund bliver bedre at bo og leve i. Vel at mærke for folk i alle aldre, siger Finn Andersen, som også sidder i byrådet i Ringsted Kommune for Konservative.

For at gøre det nemmere for børnefamilier at komme til mødet var der arrangeret legerum for de mindste i et tilstødende lokale. 18 børn var tilmeldt, og selvom flertallet af de fremmødte var over 50, var det en blandet flok, der havde prioriteret stormødet over andre søndagsgøremål.

Der bor i dag cirka 5.200 borgere i området. Hver af de fire landsbysamfund har en skole, hvoraf to af dem er privatskoler. Men det er kun i Jystrup, man finder indkøbsmuligheder i form af en Dagli’ Brugsen.

– Vi har udfordringer her, som ganske vist er større andre steder. Men hvis de skal løses, kræver det mod til blandt andet at krydse sognegrænser og finde nye løsninger. Vi i de fire lokalråd har besluttet, at vi vil give det en chance, sagde Per Hansen, formand for Vigersted Lokalråd.

Det er ikke helt fremmed for de lokale at samarbejde. Eksempelvis har Kværkeby Idrætsforening en aftale om at låne hallen i Vigersted til diverse aktiviteter.

Men som i så mange andre lokalsamfund ligger mere eller mindre venskabelige rivaliseringer og lurer under overfladen – især blandt de indfødte.

Det er den slags udfordringer, man kan støde på, når man vil have et samarbejde op at stå på tværs af sognegrænser.

”Det med at dele og ville hinanden kommer ikke af sig selv. Det er en proces, der kræver arbejde. Men det kan betyde, at man får noget fedt op at stå – endda for færre ressourcer,” siger Esben Danielsen fra Lokale og Anlægsfonden til flokken af fyldte klapstole i Vigersted.

50 nye frivillige

For at gøre konceptet mere konkret var to repræsentanter fra en anden klynge, der har været igennem processen, inviteret til at holde oplæg for borgerne. ’Landet mellem fjordene’ i Vordingborg Kommune var en af de fem oprindelige klynger, som var med, da der endnu var tale om et pilotprojekt.

Formand Line Dahl Abildgaard beskriver både besværlighederne og mulighederne ved samarbejde i et område, der er noget større end Ringsted Nord.

Efter oplægget formaster en af de fremmødte til at spørge, hvad de egentlig har fået ud af det, sådan helt konkret. Ud over en årlig gåseuge og nogle forskellige arrangementer er svaret, at der er blevet sat infoskærme op rundt om i området.

Man fornemmer en vis skuffelse blandt tilhørende over det udbytte, men mest af alt en følelse af, at det må de kunne gøre bedre i Ringsted Nord.

Den håbefulde ånd bliver materialiseret ved, at 50 borgere på dagen skriver sig op til at bidrage frivilligt i et eller andet omfang. Noget, de fire initiativtagere og konsulenten Louise Glerup Aner er meget tilfredse med.

De skal over de kommende måneder arbejde i arbejdsgrupper, som blev dannet ved stormødet på baggrund af borgernes ønsker til fokusområder.

Nogle af grupperne vil formentlig fusionere hen ad vejen, men foreløbig findes der syv, som har fokus på: bosætning, kultur, natur, trafik, dagligvarer/økologi, idræt og fælles faciliteter. Herudover er der en styregruppe, og der skal oprettes en kommunikationsgruppe.

Som en af de sidste punkter på dagsordenen fik folk mulighed for at vælge en gruppe, de ønskede at bidrage til. Den session markerede første gang, indbyggerne i Ringsted Nord mødtes under det nye samarbejde, og det møde gav fin anledning til at lære hinanden bedre at kende.

Har de egentlig badmintonbaner i Jystrup, undrede én sig. Og hvor længe skal man have boet i området, før man ikke længere er tilflytter?

”40 år,” lyder svaret fra en ældre indfødt med et smil på læben.