Debatindlæg af Henrik Hvidesten og Hanne Fischer, hhv. formand for FGU-Danmark, borgmester (V) i Ringsted og formand for FGU-Danmarks Direktør- og Rektorkollegium

Etableringen af 27 nye FGU-uddannelsesinstitutioner og 85 skoler over hele landet er resultatet af »Reform af det forberedende område« i oktober 2017. FGU er for de unge, som af forskellige grunde ikke går den lige vej fra folkeskolen til uddannelse og beskæftigelse.

Der er brug for, at flere får kendskab til, hvad FGU er, og hvem der går på uddannelserne.

Ellers er der risiko for at skabe for- tællinger om, at her er sidesporet for dem, som har det rigtig svært. Dem, de andre ikke vil lege med. Intet kan være mere forkert. I FGU’s første leveår har vi fået bekræftet, at billedet af vores elever er langt mere positivt og nuanceret.

10-20 procent af ungdomsårgangene oplever således af vidt forskellige årsager vanskeligheder fagligt, socialt eller personligt, som spænder ben. Nogle har mødt store vanskeligheder i livet og har brug for særlig hjælp. Andre har brug for et kærligt skub eller støtte. Andre ved ikke, hvad de kan og vil. Fælles for dem alle er: Sikke mange og vigtige ressourcer, alle disse unge har at sætte i spil. Det er den viden, vi skal dele og stå sammen om.

Bagtæppet er centralt for vores velfærdssamfund. Næsten 50.000 unge under 25 år er ikke i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Det svarer til seks-syv procent af alle unge i den aldersgruppe, og det er en andel, som har været stort set uændret siden 2005. Det er målsat, at andelen skal være halveret i 2030.

En hård fødsel

Da FGU den 1. august fejrede et års fødselsdag, glædede vi os over, at vi har høstet solide erfaringer i opstarten. Det har været en hård fødsel. Da startskuddet lød den 1. august 2019, var tempoet rigeligt højt. Medarbejderne blev fusioneret ind i FGU stort set samtidig med, at eleverne ankom, og på få måneder skulle der også etableres administrative systemer.

Vi arbejder stadig intensivt med at finde løsninger på større udfordringer. Som eksempel er der brug for tal fra kommunerne om, hvor mange unge der forventes målgruppevurderet til FGU, så institutionernes kapacitet kan planlægges bæredygtigt. Der skal også findes økonomi til at udvikle læringsmiljøer og indrette bygninger, som passer til visionerne bag FGU.

Det er ingen hemmelighed, at netop bygningsomkostningerne er en stor udfordring. FGU har overtaget bygninger, hvor der aldrig har været en politisk og ministeriel gennemgang. Bygningsomkostningerne for nogle FGU-institutioner ligger mellem 14 og 18 procent med et gennemsnit på 12 procent, hvor omkostningerne for f.eks. VUC-sektoren gennemsnitligt er otte procent.

En af de store opgaver i de kommende år bliver at udvikle samarbejdet mellem FGU og kommunernes ungeindsatser. Reformen har ført til strukturelle forandringer også i kommunerne, og der opstår masser af spørgsmål undervejs. Vi vil fortsætte den gode dialog om målgrupperne og indsatserne både generelt og mere konkret om de enkelte unge. Er der spørgsmål på vejen, så lad os invitere politikere og eksperter med ombord og i fællesskab finde de optimale løsninger.

For at virkeliggøre reformens målsætninger skal FGU-skolerne være en integreret del af den lokale struktur. Målet er, at vi sammen skaber og investerer i de indsatser, der hjælper de unge videre til deres eget bedste og til vores fælles bedste.

Når vi skal have visionerne ud at leve, bliver der også behov for at tydeliggøre, hvad FGU er over for elever, forældre, borgere, folkeskoler og virksomheder:

Hvordan taler vi om de unge, hvor vi undgår »stemplet i panden«?

Hvordan synliggør vi FGU i den lokale uddannelsesstruktur?

Spændende mulighed

Lad os et give et eksempel. Der har været megen debat om brugen af terminologien »ikke uddannelsesparat« for op mod hver tredje elev i forbindelse med vejledningen af unge om deres videre skolegang og uddannelsesvalg. Ville det være en gevinst at tale om FGU for nogle af disse elever? I stedet for at blive erklæret for »ikke-parat«, bliver eleven erklæret parat til FGU? Eleven og forældrene får præsenteret en spændende mulighed frem for en negativ »ikke-parat«-besked.

Vores mål er ikke at trække flere elever til end nødvendigt, men eksemplet illustrerer, hvordan vi måske kan finde måder at italesætte FGU som et positivt tilbud frem for noget, man »skal henvises til af kommunen, hvis man er svag«.