Ringsted by

Fem legater uddelt på Midtsjællands Gymnasium

På Midtsjællands Gymnasieskolers afdeling i Ringsted er der i forbindelse med den årlige dimission for årets studenter uddelt følgende fem legater:

Frederik Juhl fra 3.Z: Nordeas Uddannelsespris på 3500 kroner. Legatet tildeles en elev, som har udviklet og udmærket sig fagligt gennem hele uddannelsen.

Sarah Henckel fra 3.U: Nordeas Uddannelsespris på 3500 kroner. Hun får legatet, for at have ydet en ekstraordinær indsats i elevarbejdet på skolen.

Rebecca Krabbe-Sørensen: Danske Banks legat på 3500 kroner. Legatet tildeles den elev, som har opnået det højeste gennemsnit ved afsluttet studentereksamen 2017 på MSG Ringsted. Rikke opnåede et snit på 11.6.

Nadia Elimann fra 3.Y: Legat på 3000 kr. fra Håndværker- og Industriforeningen for Ringsted og Omegn. Legatet tildeles en elev, som har udviklet sig fagligt og samtidig været en god kammerat

Tuka Hashem fra 3.X: Felsagers legat for tværfaglighed på 500 kroner. Legatet uddeles til en elev, som på fornemmeste vis magter at analysere og diskutere en problemstilling ved hjælp af flere fagområder og fagenes forskellige metoder.

Kommentarer