Fantastisk forårsvejr på vej. Dagtemperaturer oppe på mellem 15-20 grader
Sidste uge var noget af en modsætning, der startede med vinter og sluttede med 20 grader, nu er der endnu bedre vejr på vej, så det ender med helt at blive forår.
Ifølge DMI dannes der næste uge et højtryk over Danmark, der holder lavtryk og fronter med nedbør på god afstand.
Vejret holder sig dermed stort set tørt, og vi får en del sol. Dog kan formiddagstimerne være præget af gråvejr.
Martin Lindberg, vagtchef hos DMI, vurderer at de typiske dagtemperaturer i næste uge ligger helt oppe mellem 15 og 20 grader. Efterhånden kan det stedvist blive endnu varmere.
Det ser ud til vi slipper helt for nattefrost med temperaturer i døgnets mørke timer mellem 3 og 10 grader.
I følge DMIs hjemmeside bliver det altså rigtig fint forårsvejr med temepraturer der gennemsnitlig er 2-3 grader højere end normalt.
Kommentarer