Ringsted by

Falsk brandalarm på Hotel Scandic koster 6125 kr. plus moms

Rygning er forbudt på Hotel Scandic i Ringsted. Det forbud blev ikke overholdt onsdag eftermiddag kort før kl. 15, hvor Midt- og Sydsjællands Brand og Redning blev kaldt til hotellet, alarmeret af en automatisk brandalarm.

Alarmen var blevet aktiveret, fordi nogen havde røget et sted, hvor det ikke var tilladt. Det aktiverede en detektor.

Regningen på 6125 kr. plus moms for den falske alarm bliver i første omgang sendt til Hotel Scandic, som vil kunne sende aben videre, hvis det viser sig, at det er en gæst, som har røget ulovligt.

 

Kommentarer