Andelen af unge i 9. klasse, der har et fritidsjob ved siden af skolen, er faldet markant de senere år.  Det viser en ny analyse fra CFBU (Center for Boligsocial Udvikling).

Analysen viser også, at unge med fritidsjob afslutter folkeskolen med et højere karaktergennemsnit og efterfølgende kommer hurtigere igennem deres ungdomsuddannelse eller gymnasiet.

Flaskedreng i Netto, avisbud eller et job på tanken ved siden af skolen? Tidligere forskning har vist, at det kan have afgørende indflydelse på et ungt menneskes tilværelse og resultater i grundskolen, på en videregående uddannelsen og til sidst måske på jobbet, hvis den unge har haft et fritidsjob ved siden af folkeskolen.

CFBU har i en ny rapport analyseret udviklingen i andelen af unge fritidsjobbere generelt i Danmark og i de udsatte boligområder. Analysen viser overordnet, at andelen af unge fritidsjobbere siden 2008 er faldet markant – både på landsplan (fra 63 pct. til 46 pct) og i de udsatte boligområder (fra 53 pct. til 36 pct). Der er i perioden permanent ca. 10 procentpoint færre unge fritidsjobbere i de udsatte boligområder end på landsplan. Konsulent ved CFBU, Philip Zacho Kuipers, der er forfatter til undersøgelsen forklarer:

– Når der er færre fritidsjobbere kan det skyldes en række forskellige forhold som automatisering af arbejdspladser, at tidligere fritidsjobs i stigende grad varetages af voksne lavtuddannede eller at folkeskolereformen gør det vanskeligt for unge at få tid til et fritidsjob ved siden af skolen.

Analysen viser samtidig, at de unge fritidsjobbere både får bedre karakterer til afgangseksamen og senere er hurtigere til at afslutte deres ungdomsuddannelse end unge uden fritidsjob. Og for de unge, der har lagt flest timer i deres fritidsjob, er sammenhængen stærkere end for dem, der ikke har arbejdet så meget på fritidsjobbet. Det tyder på, at fritidsjobbet har en gavnlig effekt på de unge. En forklaring kan være, at de unge fritidsjobbere generelt er mere motiverede, hvad enten der er tale om fritidsjobbet, folkeskolen eller senere uddannelse.

– Vores undersøgelse indikerer ligesom flere andre undersøgelser, at fritidsjob kan være med til at bryde den sociale arv ved at øge tilbøjeligheden til at tage en uddannelse. Derfor er det en bekymrende udvikling, når færre unge har fritidsjob – især i de udsatte boligområder, hvor behovet for at bryde den negative sociale arv er større. Heldigvis arbejder mange boligsociale helhedsplaner med at skaffe fritidsjob til de unge i mange udsatte boligområder, og det er al ære værd.” siger Philip Zacho Kuipers.

Undersøgelsen fokuserer samtidig på de unge fritidsjobberes køn, alder og etniske baggrund. Her viser den bl.a. at unge med indvandrerbaggrund i de udsatte boligområder lægger flest timer på deres fritidsjob, mens det på landsplan er de unge med dansk baggrund, der arbejder mest på fritidsjobbet. I de udsatte boligområder er der samtidig flere piger end drenge med dansk baggrund, der har et fritidsjob (53 % mod 47 %), mens der blandt unge efterkommere er flere drenge end piger med fritidsjob (55 % mod 45%).

FAKTA:

• Hvad er et fritidsjob? Man skal være fyldt 13 år for at kunne arbejde i sin fritid.
• CFBU’s undersøgelse fokuserer på alle unge fritidsjobbere, der har afsluttet 8. og er påbegyndt 9. klasse på henholdsvis landsplan og i udsatte boligområder.
• Hvad er udsatte boligområder?: Se her.
• I 2017 arbejder cirka 60 ud af 78 igangværende helhedsplaner med at få unge i fritidsjob gennem målrettede indsatser.
• I analysen indgår 85 udsatte boligområder, der i 2015 husede i alt cirka 224.000 beboere. (I samme år afsluttede cirka 3.500 unge 8. klasse og påbegyndte 9. klasse.).

Hvem er CFBU?

CFBU arbejder på at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder ved at indsamle viden om og måle effekten af de nuværende indsatser og på den baggrund rådgive beslutningstagere og praktikere om virkningsfulde indsatser.