Færdsuheld ved rundkørslen på Nordre Ringvej
Kl. 21.16 tirsdag var der sket et færdsuheld tæt ved rundkørslen på Nordre Ringvej i Ringsted, idet en bil havde påkørt et læskur ved et busstoppested.
Det viste sig, at en 22-årig mand fra Ringsted havde accelereret måske lidt for voldsomt på vej ud af rundkørslen, således at han i det fugtige vejr havde mistet herredømmet over bilen. Han påkørte derefter læskuret ved busstoppestedet, men ingen personer kom til skade ved uheldet.
Politiet ved ikke, om der opholdt sig personer ved busstoppestedet på uheldstidspunktet. En elektriker blev tilkaldt til at udbedre skader på en reklamesøjle med blotlagte elledninger. Ingen andre trafikanter var involveret i uheldet.
Kommentarer