Ringsted by

Færdselsuheld på Vestmotorvejen

Kl. 23.53 mandag aften kontaktede en 45-årig mand fra Grenå politiet, fordi hans lastbil under parkering på Kværkeby rasteplads syd ved Vestmotorvejen var blevet påkørt af en bilist.

Det viste sig, at en 46-årig mand fra Holland under kørsel i en personbil ind på rastepladsen havde taget fejl af vejforløbet og herunder påkørt bagende af lastbilen. I den lå den 45-årige chauffør og sov, da uheldet skete.

Personbilen fik så store skader, at den ikke kunne køre videre, men føreren slap uskadt fra sammenstødet. Parterne udvekslede forsikringsoplysninger til hinanden, således at politiet blot registrerede uheldet og ikke foretog sig yderligere i den anledning.

Kommentarer