112

Færdselsuheld på Vestmotorvejen

Kl. 02.48 rykkede politiet ud til en bilist, der var forulykket på motorvejen i det vestgående spor. 

Det viste sig at være en 31-årig mand fra Kolding, der under kørslen ville undvige et dyr på motorvejen. Herved mistede han kontrollen over sin personbil, som først kurede langs midterautoværnet, inden han fik rettet op og kunne køre over i nødsporet. Han var sluppet uskadt fra uheldet, og bilen havde ikke fået flere og større skader end, at han selv kunne køre videre fra uheldsstedet. Ingen øvrige trafikanter blev involveret i uheldet, som politiet blot registrerede omstændighederne ved.

Kommentarer