Sørup

færdselsuheld på Sørupvej

Kl. 14.11 tirsdag rykkede politiet ud til et færdselsuheld på Sørupvej i Sørup ved Ringsted, hvor to biler var stødt sammen.

En 38-årig mand fra Fjenneslev kørte i en personbil ad Hømvej mod syd og med lav hastighed frem mod krydset, hvor han ville fortsætte ligeud ad Vetterslevvej. I krydset stødte han sammen med en varebil ført af en 52-årig mand uden fast bopæl. Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, der medførte skader på de implicerede køretøjer. Politiet har optaget rapport om uheldet på grund af mistanke om overtrædelse af vigepligtsbestemmelser for den 38-åriges vedkommende og på grund af sigtelse for kørsel i frakendelsestiden for den 52-åriges vedkommende. Han var nemlig i forvejen frakendt kørekortet og måtte derfor slet ikke føre varebilen.

Kommentarer