Færdselsuheld på Østre Ringvej
Onsdag kl. 10.04 var en 34-årig mand fra Ringsted kørt i en personbil ad Østre Ringvej mod syd. I forbindelse med kørsel ind i rundkørslen ved Køge overså han en cyklist, der var inde i rundkørslen og kom fra bilistens venstre side.
Cyklisten – en 51-årig kvinde fra Ringsted – blev påkørt på cyklens forreste del, så hun væltede. I en tilkaldt ambulance blev hun bragt til skadestuen i Slagelse, hvor hun fik konstateret et knoglebrud i bækkenet.
Senere blev hun overført til Odense Universitetshospital til fornøden behandling i den anledning. Bilisten kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Kommentarer