Ringsted by

Færdselsuheld på Køgevej / Østre Ringvej

Torsdag kl. 15.33 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld i rundkørslen, hvor en bilist var stødt sammen med en cyklist.

Det viste sig, at en 38-årig mand fra Greve i en personbil var kørt ad Østre Ringvej mod nord og videre ind i rundkørslen, hvor han i cykelfeltet påkørte en 56-årig mand fra Ringsted. Han var på cykel kørt ad Køgevej mod øst og videre ind i rundkørslen for at fortsætte videre rundt i cykelfeltet.

Ved påkørslen landede han på bilistens motorhjelm, inden han faldt ned på kørebanen. Han blev i ambulancen bragt til skadestuen i Slagelse, hvor han blev indlagt til behandling for flere knoglebrud i ryggen. Bilisten kan forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af uheldet.

Læs flere alarm 112 nyheder her.

Kommentarer