112

Færdselsuheld på Bragesvej i Ringsted

Mandag eftermiddag kl. 13.13 fik politiet en anmeldelse om, at en lastbil og en personbil var stødt sammen på Bragesvej.

Det viste sig, at en 85-årig kvinde fra Ringsted var kørt i en personbil ad udkørselsvejen fra slagteriet frem til krydset ved Bragesvej med lav hastighed. Her fortsatte hun frem over vigelinjen ud på Bragesvej, hvor hun blev påkørt af en lastbil, som en 77-årig mand fra Kalundborg førte i østlig retning.

Ingen af parterne kom til skade ved sammenstødet, der dog medførte mindre materielle skader på de to køretøjer.

Politiet har nu optaget rapport om færdselsuheldet ud fra en mistanke om, at færdselslovens vigepligtsbestemmelser kan være overtrådt.

Kommentarer