Ringsted by

Færdselsuheld – Odinsvej

Lørdag l. 11.55 anmeldte en 75-årig mand fra Ringsted, at han var blevet part i et færdselsuheld, hvor han havde påkørt en fodgænger.

Han var kørt i en personbil ad Odinsvej mod vest og ville ved Næstvedvej svinge til højre. I forbindelse med svingningen havde den 75-årige tilsyneladende overset en 69-årig kvinde fra Ringsted, der som fodgænger gik ad Næstvedvej mod syd. Hun blev ramt på benet og efterfølgende bragt til skadestuen, hvor det blev konstateret, at hun var sluppet med diverse knubs efter påkørslen. Den 75-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet på grund af mistanke om overtrædelse af færdselsloven.

Kommentarer