112

Færdselsuheld i krydset Nordrupvej og Haslevvej i Ringsted

Onsdag morgen kl. 07.20 anmeldte en 53-årig mand fra Ringsted, at han netop havde været impliceret i et færdselsuheld i krydset Nordrupvej – Haslevvej.

Han var kørt i en personbil ad Nordrupvej mod vest frem til krydset ved Haslevvej, hvor han standsede. Herunder blev han påkørt bagfra en bagfra kommende personbil, der påkørte kofangeren på anmelderens bil.

Efterfølgende flygtede bilisten fra stedet uden at deltage i de foranstaltninger, som sammenstødet mellem de to parter gav anledning til. Anmelderen afleverede efterfølgende en nummerplade, som flugtbilisten havde tabt på uheldsstedet.

Politiet har nu optaget rapport om sammenstødet for at få klarlagt omstændighederne og identificeret føreren af flugtbilen.

 

Kommentarer