112

Færdselsuheld

Kl. 21.56 fik politiet en henvendelse fra en husejer, hvis skraldespand, hegn og beplantning netop var blevet påkørt af en personbil. Føreren havde efterfølgende forladt stedet uden at give sig til kende over for anmelderen.

Politiet fik hurtigt identificeret ejerforholdet på den personbil, der var impliceret i uheldet. På bilejerens adresse traf politiet en 19-årig mand fra Ringsted, der havde været fører af køretøjet på uheldstidspunktet. Han var ædru, men havde ikke erhvervet sig et kørekort, hvorfor han ikke måtte være fører af personbilen. Under kørsel ad Englerupvej mod nord havde han i en kurve mistet kontrollen over bilen, hvorefter han påkørte de anførte genstande. Politiet har nu optaget rapport om uheldet, hvor ingen personer kom til skade.

Kommentarer