Ringsted by

Få mere information om angst og depression

Region Sjælland

PsykInfo giver inspiration til, hvordan man kan komme sig fra eller leve med angst og depression. Det sker mandag d. 18. februar, kl 19:00-21:30 på Herfølge Bibliotek, hvor du i et spændende foredrag kan få indblik i nogle af de personlige udfordringer, der kan være forbundet med at lide af henholdsvis angst og depression, og hvordan man kan arbejde med dem.

Du kan også høre et fagligt oplæg om emnet og blive klogere på, hvordan man i psykiatrien samarbejder med patienten om at finde veje til et meningsfuldt liv trods sygdommen. Det er gratis at deltage i PsykInfo-arrangementet og du tilmelder dig på dette link.

Angst og depression er de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark. Omkring hver femte dansker oplever i større eller mindre grad symptomer på angst eller depression i løbet af livet. Angst og depression kan behandles og oftest med et godt resultat. Psykoterapi og medicin er velkendte behandlingsformer, men også viden om sygdommen til den angst- eller depressionsramte og inddragelse af pårørende er vigtig for behandlingen og for at komme sig.

Program

“Et levet liv med op- og nedture – om at være ramt af depression og dets følger” v. Mary-Ann Gytte Hansen, ambassadør i EN AF OS

“Depression og angst fra et behandlerperspektiv”
v. Jacob Lawaetz, læge på sengeafsnit i Psykiatrien i Region Sjælland

” Den Sorte Kat”

v. Erland Møller, ambassadør i EN AF OS

 

Dato mandag d. 18. februar 2019

Tid kl. 19:00 – 21:30

Sted Herfølge Bibliotek

Billesborgvej 1B
4681 Herfølge

Pris gratis

Tilmelding www.tilmeld.dk/angstogdepression

Kommentarer