Regeringen har med sit klima- og luftudspil sendt et klart signal om, at der skal mere fart på den grønne omstilling af transportsektoren. Men for at det virkeligt skal batte, må resten af Europa også med. Derfor er det et vigtigt første skridt, at det i dag er lykkedes EU’s klimaministre at blive enige om for første gang at sætte CO2-krav for lastbiler – selvom Danmark gerne havde set et mere ambitiøst resultat.

Med klima- og luftudspillet har regeringen sat skub i den grønne omstilling af transportsektoren. Der er behov for en total grøn omstilling. Det kræver en fælles europæisk indsats, og her spiller ambitiøse europæiske CO2-krav til køretøjer en vigtig rolle. Derfor er det vigtigt, at EU’s klimaministre i dag er blevet enige om, at lastbilers udledning af CO2 skal reduceres med 15 pct. i 2025 og 30 pct. i 2030. Kravene bidrager til at nedbringe udledningerne af CO2 i hele Europa og sætter skub i udviklingen af klimavenlige køretøjer.

Ministeren understreger, at regeringen gerne havde set et mere ambitiøst udspil, men at der er tale om et vigtigt første skridt. Det lykkedes Danmark at få et bindende mål for 2030 og ikke blot vejledende, som Kommissionen havde foreslået. Dermed sendes der et klart signal til producenterne om, at der er behov for at påbegynde den langsigtede omstilling allerede nu.

– CO2-udledningerne fra tunge køretøjer udgør i dag godt 6 pct. at den samlede CO2-udledning i EU og uden reguleringen forventes tallet at stige. Det er første gang, at EU stiller krav til lastbilers CO2-udledning, så de nye lastbiler, der i fremtiden kører rundt på Europas veje, udleder mindre CO2. Derfor er der tale om et vigtigt første skridt – også selvom jeg skal være ærlig at sige, at jeg gerne havde set et mere ambitiøst resultat. Men det havde været værst for klimaet, hvis vi ikke havde nået en aftale i dag, da klimakravene så ville være faldet på gulvet, fordi en aftale ellers ikke vil kunne nås inden valget til Europa-Parlamentet, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Det lykkedes samtidig at styrke den incitamentsstruktur, der skal få producenterne at øge andelen af klimavenlige køretøjer (nul- og lavemissionskøretøjer). Noget som vi fra dansk side har arbejdet hårdt for. Den teknologiske udvikling er ikke kommet så langt på tunge køretøjer som for lette køretøjer, og derfor er der særligt behov for at sætte skub i den teknologiske udvikling af tunge køretøjer.

Derudover er i forslaget indbygget en revision i 2022, hvor der bl.a. skal gøres status over effekten af forslaget og tages stilling til reduktionsmålet i 2030 samt forslagets incitamenter til fremme af klimavenlige køretøjer. Det vil gøre det muligt at skrue op for ambitionsniveauet for både reduktionskravet i 2030 og for incitamentet til, at der produceres flere klimavenlige biler. En sådan dynamisk tilgang kan være særligt relevant for et område som tunge køretøjer, hvor den teknologiske udvikling er i gang, men ikke er så langt som f.eks. personbiler.

Kampen om mere ambitiøse krav fortsætter

Høje krav til producenterne vil være afgørende for at sætte gang i udviklingen af mere klimavenlige biler. Derfor har man fra dansk side arbejdet hårdt for et mere ambitiøst udspil. Konkret har Danmark arbejdet for, at kravene blev øget til mindst 20 pct. i 2025 og mindst 35 pct. Det lykkedes desværre ikke i denne omgang, men løbet er ikke kørt. Næste skridt er, at den endelige aftale skal forhandles på plads med Europa-Parlamentet. Her vil man fra dansk side fortsat arbejde for at øge ambitionsniveauet.

– Nu går forhandlingerne med Europa-Parlamentet i gang, og her skal der ikke være tvivl om, at vi fra dansk side vil gøre, hvad vi kan for at øge reduktionskravene til lastbiler, siger Lars Chr. Lilleholt.

Fakta om aftalen:

Aftalen indeholder et bindende reduktionsmål for CO2-udledning på 15 pct. i 2025 sammenlignet med 1990 og 30 pct. i 2030. Det er første gang, at EU stiller CO2-krav til tunge køretøjer.

Aftalen indeholder en incitamentsstruktur, der for perioden 2019 til 2025 skal give producenterne incitament til at producere flere nul- og lavemissionskøretøjer via en kreditmekanisme. Efter 2025 skal det vurderes, om mekanismen er passende set i forhold til den teknologiske udvikling. Næste skridt er forhandlingerne med Europa-Parlamentet, hvor Europa-Kommissionen, Rådet og Parlamentet skal nå til enighed om den endelige aftale.