Ringsted by

Elsk dine medarbejdere

Sådan sagde Morten Albæk, anerkendt erhvervsmand og filosof, til godt 50 medlemmer af Ringsted Erhvervsforum på Lederlounge i sidste uge.

Med udgangspunkt i sin nye bog, Et Liv, En Tid, Et Menneske, udfordrede Morten Albæk præmissen bag work-life-balance og Human Ressource Mangament. Han pointerede at arbejde ikke skal stå i modsætning til livet som helhed, det skal ses som en integreret del af det og dermed bidrage lige så meget til den mening der er i det – det giver højere præstation og livskvalitet på alle parametre.

Ifølge Morten Albæk bør ledelse være et kald. Et kald, hvor man på den ene side anerkender at man holder en flig af ens medarbejderes skæbne i sin hånd, og på den anden side, er oprigtigt og inderligt nysgerrig på dette menneskes mening i livet.

Vil du gerne vide mere om Ringsted Erhvervsforums aktiviteter? Så kan du læse mere på www.erhvervsforum.ringsted.dk

Kommentarer