Duné giver akustisk koncert i Ringsted
Ringsted bliver det første sted, danske Dúné giver koncert på deres nye akustiske turne. Bandet har annonceret koncerten i Ringsted i Biblioteket i Pavillonen torsdag den 5. oktober kl. 20.00.
Dúné er kendt og elsket af danskerne, og siden 2001 har bandet udsendt 3 albums, vundet adskillige danske priser og turneret verden rundt med deres eksplosive liveoptrædener.
Dúné består af de tre barndomsvenner Piotrek Wasilewski, Ole Bjórn og Mattias Kolstrup. I efteråret 2016 udgav bandet et nyt album ”Delta”, hvilket de har turneret med siden.
På efterårets tur tager bandet rundt på en tour uden trommeslager og storladne rockarrangementer.
– Som supplement til vores eksplosive rock koncerter er disse “stripped down” koncerter en efterhånden fast del af vores virke som live band. De giver en anden intimitet med publikum at møde dem i øjenhøjde, bruge tid på at fortælle historierne bag sangene og spille dem i nedtonede arrangementer, der får melodi og tekst til at stå ekstra klart, forklarer Mathias Kolstrup fra Duné.
– Vi har denne gang været ekstra ambitiøse med arrangementerne for at skabe den helt rigtige stemning. Det bliver en helt igennem unik oplevelse, tilføjerr Mathias Kolstrup, der glæder sig til at starte bandets akustiske turne i Anlægspavillonen i Ringsted.
Billetsalget starter tirsdag den 6. juni.
Kommentarer