DLG lukker i Ringsted – men undgår fyringer
Strukturændringer i landbruget betyder, at DLG nu planlægger at lukke sin administrationsafdeling i Ringsted. Lukningen vil dog ikke medføre lokale fyringer, idet alle nuværende medarbejdere i Ringsted flytter med til DLG´s afdeling i Bårse, hvor en ny administrationsbygning vil blive opført.
Al administration samt salg og drift for området øst for Storebælt vil fremover blive samlet her. DLG oplever, at de får færre og større kunder. Det kræver en ny type kompetencer og dermed en anden struktur.
DLG understreger, at man stadig vil være fysisk til stede rundt omkring med organisationens 28 kornmodtagelsescentre og dens ni Land & Fritid-butikker,
DLG Øst har arbejdet længe med planerne om flytningen til Bårse, men først nu har man fået grønt lys til den nødvendige udbygning fra Teknik- og Miljøudvalget i Vordingborg Kommune.
Der bliver tale om en 200 kvadratmeter stor bygning i to etager – i alt 400 ekstra kvadratmeter – der bliver opført parallelt med den nuværende Land & Fritid-butik, hvor også de nuværende administrationslokaler er placeret
DLG håber at byggeriet kan gå i gang i starten af maj. Planen er, at administrationsbygningen skal stå færdig til december.
Kommentarer