I mere end 80 år har Danmarks Naturfredningsforening haft mulighed for at beskytte naturen ved at foreslå fredninger. Det skal nu være slut, hvis det står til Dansk Folkeparti.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, kalder det et fundamentalt angreb på naturbeskyttelsen i Danmark.

Dansk Folkeparti vil nu med et beslutningsforslag fjerne Danmarks Naturfredningsforenings mulighed for selvstændigt at rejse fredningssager.

Foreningen rejser i dag 7 ud af 10 fredningssager – og hvis forslaget vedtages af Folketinget, vil der med stor sandsynlighed blive rejst meget få fredninger af natur og kulturhistoriske værdier i fremtiden, lyder det fra præsidenten:

– Størstedelen af alle fredninger bliver kun foreslået og gennemført, fordi Danmarks Naturfredningsforening rejser fredningsforslagene. Hvis vi ikke længere har retten til selvstændigt at foreslå fredninger, vil det betyde en massiv svækkelse af naturbeskyttelsen i Danmark. Det vil stort set være slut med naturfredninger i fremtiden.

– Danmark er i forvejen det land i Europa, som har mindst beskyttet natur. Og i en tid, hvor naturen er i voldsom tilbagegang, vil det være et voldsomt skred i den forkerte retning, hvis Folketinget svækker naturbeskyttelsen. Det vil samtidig være i konflikt med de grønne toner, som ellers lyder fra et flertal af folketingets partier.

I 1937 gav den socialdemokratisk landsfader og naturven, Thorvald Stauning, Danmarks Naturfredningsforening retten til at foreslå et naturområde fredet. Naturen og almenvellets interesser skulle tilgodeses, så kommuner, stat og lodsejeres kortsigtede interesser ikke alene skulle afgøre beskyttelsen af naturen. Skagen Gren, Møns Klint, Mols Bjerge, Råbjerg Mile og Himmelbjerget er blandt de fire tusind fredninger, som siden 1937 er blevet gennemført.

– Vi har et unikt og velfungerende fredningssystem. Kommunerne, staten og Danmarks Naturfredningsforening kan rejse en fredningssag. Men vi har som organisation ingen indflydelse på, om en fredningssag gennemføres. Det beslutter de lokale fredningsnævn, hvor både kommune og stat direkte er repræsenteret med en uvildig dommer for bordenden, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

– Vi kan altså kun foreslå fredninger, men ikke selv beslutte dem. Vi er blevet givet retten til at foreslå fredninger, for at sikre en part til entydigt at varetage naturens interesse. Hvis vi mister den ret, vil naturen ikke længere have en stemme i fredningssystemet, og det vil helt konkret betyde mindre fredet natur i fremtiden.

Dansk Folkeparti foreslår også, at retten til at foreslå fredninger udvides til andre grønne organisationer. Danmarks Naturfredningsforening deler gerne sin ret til at foreslå fredninger med andre organisationer, ligesom foreningen også er positiv over at sikre bedre inddragelse og information til lodsejere forud for at fredningssager rejses, under den klare forudsætning at civilsamfundets mulighed for at forslå fredninger ikke indskrænkes.

FAKTA OM FREDNINGER

Det var Torvald Stauning som i 1937 gav civilsamfundsorganisationer mulighed for at rejse fredningssager ud fra den begrundelse, at der skulle sikres en part i fredningssystemet som udelukkende varetog naturens interesse over for kommuner og statens mere kortsigtede ofte økonomiske interesser.
Siden 1937 er der gennemført ca. 4000 fredninger. Heraf er 378 fredninger egentlige biodiversitetsfredninger.
DN kan kun foreslå fredninger. Beslutningen om fredninger træffes af repræsentanter fra kommune, stat og en uafhængig dommer i de lokale fredningsnævn.
DN rejser fire til fem fredningssager om året. 7 ud af 10 fredninger var sandsynligvis aldrig blevet gennemført, hvis DN ikke havde haft mulighed for at forslå fredninger til fredningsnævnene. Det gælder fx kendte naturområder som Skagen Gren, Brorfelde Observatoriebakke og de op imod 3000 år gamle helleristninger ved Madsebakke på Bornholm.
Afgørelser fra Fredningsnævnet kan påklages til Miljø- og Fødevareklage-nævnet, der består af en juridisk formand, to landsdommere samt fire politikere (aktuelt fra V, DF, S og EL).
Danmark er det land i EU med mindst beskyttet natur.