Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Neighbours and Friends – “Bonavista” efterårsturne 2019

Afholdes 18. september 2019 kl.8:00 - 17:00

Turnéen har de navngivet ”Bonavista” – lige dele et tip med matroshatten til den legendariske skonnert fra Marstal, og en form for warm-up til en spændende og anderledes sejlende turné, der skal finde sted næste sommer.

Med en god portion nyskrevne sejlersange på repertoiret, bl.a. den helt nye single ”El’ve Mand

Ombord” og nummeret ”Bonavista”, indtagerNeighbours & Friends scenen i syv byer fra den 27.

oktober til den 10. november. Her kan publikum se frem til koncerter behageligt krydret med skægge anekdoter, finurlige søforklaringer og vaskeægte historier, der skal gøre publikum klogere på skonnerten ”Bonavista”.

Herudover spiller vi selvfølgelig også sange fra vores bagkatalog. Det bliver en herlig blanding og som altid

bliver det humørfyldt, levende og med god energi, fortæller orkestrets ankermand Helge Engelbrecht, der i år på hjemmebanen i Ansager kan fejre både 20-års og 10-års jubilæum og fødselsdag i henholdsvis Musik Galleriet og Mariehaven.

Det er lidt mere end på tegnebrættet, at Neighbours & Friends næste sommer skal låne Nationalmuseets

smukke skonnert og tage på sommertogt til landets havnebyer. Orkestret har da også allerede flettet fingre

med den skønne skonnert. I maj i år spillede de nemlig på dækket til indvielsen af det nyrenoverede skib.

Vi venter på, at Bonavista bliver 100 pct. sejlklar, og så drager vi afsted. Det er i hvert fald planen – og

drømmen. Og så må vi, som de landkrabber vi er, ”nøjes” med fast grund under fødderne på den kommende turné, lyder det fra Helge, der som vanligt glæder sig til at tage rundt i Danmark og skabe fest og fællesskab med musikken som bindeled.

Historien om ”Bonavista” kort fortalt: Hun blev bygget i Marstal på Ærø i begyndelsen af forrige århundrede.

Søsat i 1914. Skonnerten sejlede som én blandt flere end 100 træskibe til Canada på Newfoundland-ruten og havde sin sidste tur i 1926. I år 2000 blev Bonavista opkøbt af Nationalmuseet og er siden blevet restaureret og fremstår i dag præcis som for mere end hundrede år siden. Det er der skrevet masser af sejlerhistorier om og nu altså også sang og musik.

Bonavista tourplan:

  1. oktober 2019 kl. 19.30, Musikhuset Esbjerg
  2. oktober 2019 kl. 15.00, Portalen, Greve
  3. november 2019 kl. 19.30, Ringsted Kongrescenter
  4. november 2019 kl. 19.30, Musikhuset Aarhus
  5. november 2019 kl. 19.30, Vejle Musikteater
  6. november 2019 kl. 19.30, Herning Kongrescenter
  7. november 2019 kl. 19.30 (TV-optagelse), Aalborg Kongres & Kulturcenter

Tid

Dato:
18. september 2019
Tidspunkt:
8:00 - 17:00

Alle arrangementer