- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Naturens dag
Afholdes 8. september 2019 kl.10:00 - 12:00
Begivenhed Navigation
Søndag den 8. september er der Naturens dag, og det markeres med en lang række gratis, sjove friluftsaktiviteter for hele familien. Det foregår tre forskellige steder i Ringsted – kom og vær med!
I Vrangeskov stiller mange lokale foreninger op med en masse spændende aktiviteter. Man kan eksempelvis sejle i kano eller kajak på Haraldsted sø, klatre i træer, snitte en blyant, bage en bålpizza, skyde et virtuelt dyr, prøvekøre en mountainbike! Kort sagt: der er aktiviteter til alle.
Målet med dagen er at åbne ringstedborgernes øjne for de mange gode natur- og friluftsmuligheder, der findes i Ringsted Kommune.
Vrangeskov: Kl 10-14. Mødested; Traktørstedet, Haraldstedvej 130
Bålpizza, skovmedaljer og træsnitning, samt Naturbingo og skovbundssafari med ”Natur og Ungdom – Ringsted”
Få en snak med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening
Skyd et virtuelt dyr og køb en vildtpølse med ”Ringsted og omegns jagtforening”
Se hvordan man overnatter i skoven, lær nogle besnøringer og træperler sammen med ”DDS Ringsted”
Træklatring sammen med ”Go2top”
Undervisning i kanosejlads med ”Outdoor Consulting”
En tur i hestevogn med Niels Hansen
Prøv en tur på Mountainbike med Team Cycling Ringsted
Yoga på engen med Kim Rundblad kl 10.30, 11.30, 12.30 og 13.30
Der kan købes kaffe/te og et stykke kage af Cafe Ingeborg (så længe lager haves)
Ved Søsportshjørnet, kl 10-14. Mødested; Ejlstrupvej 164
Er vejret til det, fanges der fisk fra dæmningen sammen med ”Ringsted Sportsfiskerforening”.
Prøv en tur i kajak med ”Ringsted Ro- og Kajakklub” (min. alder 10 år).
Den kommende vinterbadeklub inviterer i sauna og til et dyp i Haraldsted Langesø.
Kværkeby Fuglereservat, kl. 10-13. Mødested; P-pladsen, Bjergvej 77, Kværkeby
Vandhullets mysterier. Hør om blomsterne og fuglene. Vi fanger små dyr i søen og finder ud af, hvad de er for nogle. Alle er velkomne.
Se mere på www.naturensdag.dk.
Dagens aktiviteter foregår i Kværkeby fuglereservat, i Vrangeskov, og ved Søsportshjørnet og er arrangeret af en række foreninger i samarbejde med Ringsted Kommune.
Læs mere her.
Find flere begivenheder her.