Ringsted by

Det sker på Ringsted Museum og Arkiv i uge 8

Slægtsforskning Foto: Museum Vestsjælland

Få hjælp til slægtsforskning den 22. februar kl. 14.00-16.00

Slægtsforskning er utrolig inspirerende. Få hjælp og vejledning af arkivvejleder Lene Søgaard Pedersen til at komme i gang med at finde de arkivalske spor, der kan fortælle historier om ens familiære ophav. Tag egen pc og/eller notater med og frisk gå på mod. Denne dag arbejder vi sammen hver for sig med vores egen slægtsforskning, så vi kan inspirere hinanden.

Køb billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk

Byvandring med værtshushistorier den 23. februar kl. 14.00-16.00

For 100 år siden var der 36 udskænkningssteder med alkoholbevilling i Ringsted. Kom med på en tur til nogle af de mest legendariske og hør deres historie. Ruten går fra Ringsted Station via Næstvedvej og ind i Sct. Hansgade. Herfra videre over Torvet, en smut i Sct. Bendtsgade for at slutte et stykke ude i Nørregade. Mødested: Ringsted Station. 

Køb billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk

Livet i Mortenstrup i gamle dage den 24. februar kl. 14.00-16.00

Hvis nogen ved noget om Mortenstrup er det Svend-Aage Petersen. Igen har han været i arkiverne og fundet nye vinkler på historien om landsbyen ved Ringsted. Hør bl.a. om en købmandshandel, der blev mageskiftet med skovfogedboligen og om en brand, hvor betjenten anholdt den forkerte.

Kaffe og kage i pausen er inkluderet i prisen. 

Køb billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk

Fastelavnsfest den 27. februar kl. 13.00 – 15.00

Fastelavnsfest for familier med mindre børn. Vi slår katten af tønden og når vi har fundet en kattedronning og kattekonge, er der konkurrence om de bedste udklædninger og om at være hurtigst til at bide til bolle. Vi slutter af med kakao og fastelavnsboller. Det hele foregår inden døre.

Kommentarer