Ringsted by

Debat: Regeringens bluffnummer

John Wennerwald

Regeringen har oplyst, at 17.150 personer kan trække sig ud af arbejdsmarkedet med regeringens aftale om seniorpension. Det er ikke korrekt. Det er kun 800 personer.

 

Skrevet af John Wennerwald, Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

 

Seniorpensionsaftalen er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale. Ved præsentationen af aftalen var meldingen, at det var 17.150 personer, som kunne trække sig tilbage til seniorpension. Det lyder jo rigtigt godt, men regeringen sprang en vigtig detalje over. De fik ikke oplyst hvorfra de kommer. Næsten alle 17.150 kommer fra seniorførtidspension, sygedagpenge, flexjob, anden overførselsindkomst eller arbejder på nedsat tid.

 

Årligt kan der ifølge aftalen frem til 2025, gå 130 personer fra fuldtidsarbejde til seniorpension – hvilket svarer til lidt mere end en person fra hver kommune i Danmark.

 

I skuffen har Socialdemokraterne et pensionsforslag med bredere rammer. Det vil omfatte 2.850 fuldtidsbeskæftigede, som kan sendes på pension, det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

 

Socialdemokratiets forslag giver desuden en egentlig ret, hvor de nedslidte selv bestemmer, om de vil på pension eller ikke. Regeringens aftale vil kun give en ret til at få vurderet sin arbejdsevne og derefter, hvis evnen er mindre end 15 timers arbejdsindsats om ugen, kunne få tilkendt en seniorpension.

 

 

 

 

Kommentarer