Ringsted by

Debat: Højt sygefravær blandt pædagoger

John Wennerwald

I region Sjælland er der desværre et højt sygefravær blandt pædagogerne som grundlæggende presser et i forvejen presset arbejdsmiljø.

En undersøgelse fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) for 2018 viser, at pædagogerne i region Sjælland i gennemsnit har 13,4 årlige sygedage. De 13,4 årlige sygedage er desuden hvad det gennemsnitlige sygefravær er på landsplan.

Børn udvikles i trygge relationer, hvorfor det faste personale er vigtigt – særligt i vuggestuerne. Sygefravær blandt det faste personale gør indtryk på børnene, når de skal forholde sig til nye vikarer som måske også forandrer de faste rutiner. Hvis børnene oplever mange forandringer, kan børnene trække sig ind i sig selv og derved undgå at danne nye relationer.

Alle får gavn af, at daginstitutionerne udvikler børnene med god trivsel, udvikling og læring. En af elementerne i gode daginstitutioner er færre sygedage. Derudover skal balancen mellem ressourcer og opgaver også generelt hænge sammen.

Over de kommende år vil den nye regering arbejde på, at sikre flere pædagoger til daginstitutionsområdet, som med sikkerhed vil reducere arbejdspresset og bidrage til færre sygedage.

Kommentarer